Situation og problemstilling
Jeg underviser på EUX, merkantil retning. Jeg har en voksenklasse
i engelsk B med 22 elever fra 18 til 35 år. Eleverne generelt er gode til at
arbejde selv og læse, men kan være mere utrygge/urolige ved plenumgennemgang.
Det er typisk de samme 5, der rækker hånden op og tør tale engelsk i plenum. Prøver
jeg at kigge mig selv i spejlet, kan jeg konstatere, at min undervisning
generelt nok er (for) lærerstyret. Jeg valgte områdefaget ”digitale
teknologier” fordi jeg vil lære at bruge flere digitale værktøjer i min
undervisning, som (delvist) kan erstatte min for lærerstyrede undervisning, og
fordi jeg vil nedbryde min indbyggede skepsis over for digitaliserings indtog i
undervisningen. Samtidig har jeg oplevet jeg, at et stigende antal timer på
vores skole bliver gjort virtuelle (dette gjaldt også inden coronaen gjorde sit
indtog), hvilket igen kalder på et behov for at erstatte lærerens fysiske
tilstedeværelse ved inddragelse af digitale værktøjer.
Jeg vil derfor nu forsøge mig med en mere socialkonstruktivistisk
undervisning ved hjælp af digitale værktøjer. Både digitalisering og socalkonstruktivisme
passer desuden godt ind i læreplanens krav om at ”Eleverne skal opnå viden om
digitale mediers betydning for kommunikation, så de kan indgå ansvarligt,
kritisk og etisk bevidst i globale og digitale fællesskaber.[1]”
Læringsteori og Didaktisk model
Digitale værktøjer åbner op for et stort potentiale for
socialt fællesskab. Jeg er inspireret af Wengers tanke om, at læring er en social
proces og foregår i praksisfælleskaber, som den lærende skaber identitet i
forhold til. Tankegangen passer godt sammen med den edidaktiske
overvejelsesmodel med fokus på den socialkonstruktivistiske læringsform, ”som
er funderet i en opfattelse af læring som værende den lærendes deltagelse i et
praksisfællesskab[2]”. Mit
udgangspunkt er, at læring må være mere motiverende for eleverne, når den
bliver sat i en social ramme uden for meget lærerstyret snak. Inspireret af Illeris
læringstrekant, der siger at læring er et samspil mellem indhold og drivkraft,
forsøger jeg med min socialkonstruktivistiske tilgang at få eleverne mere på
banen og øge deres drivkraft.
Jeg vil planlægge og gennemføre et virtuelt undervisningsforløb,
som er socialkonstruktivistisk anlagt, hvor eleverne skal kunne arbejde og
kommunikere selv i grupper ved hjælp af digitale værktøjer (f.eks. Google Docs).
Eleverne skal endvidere have mulighed for at lave læringsprodukter via screenomatics.
Valg af Digitale Værktøjer
Google Drive (herunder Google Docs)
Laptop/smartphone/videokamera
Spørgsmål til 1. vejledning
Hvad skal mit digitale produkt være?
Skal jeg kort præsentere opgaverne jeg stillede eleverne til eksamen ?
Er det ok, at jeg til eksamen præsenterer resultaterne af mit forsøg med digitale værktøjer og hvad jeg efterfølgende har gjort? Altså går i dybden med hele processen, som jeg har haft i mine eksperimenter med digitale værktøjer?
Comments
Post a Comment