Spørgsmål til (Digital) dannelse til myndighed og demokrati
1. Hvad er den Politiske dagsorden omkring digitalisering i det hele taget og specifikt i undervisningssektoren, ifølge teksten? - hvilke indsatser er iværksat giv også gerne eksempler fra jeres institution/skole/virksomhed.
Det er ikke nok at, at uddannelsespolitkken siger, at vi skal tilegne os digitale færdigheder. Artiklen foreslår, at vi desuden lærer om etik, kritisk stillingstagen til de digitale værktøjer, og at kunne begå sig socialt i et digitalt miljø.
2. Hvad ønsker forfatterne at stille skarpt på? Gøre os klogere omkring digitalisering og uddannelse?
Artiklen ønsker at forsvare demokratiet og individets evne til at tænke selv og undgå negativ gruppepåvirkning. Danmark må ikke ende som et totalitært Kina eller Nordkorea. Det er det skrækscenarie, som artiklen prøver at fremmane.
Denne artikel har til formål:
Koncentrationsbesvær, konstante forstyrrelser og stress på det individuelle plan. Mobilafhængighed med afsmitning af deling af og handel med private billeder uden samtykke. Mobning på afstand begge dele giver store sociale konsekvenser, der bringer den asociale mobbedynamik i spil. Samfundsplan hvor fakta-immune konspirationsteorier, løgne og Fake news er hvor man polariseringer venner og fjender, men det gør også at samfundsinformationen ikke når ud til hele samfundet og det bliver svært at gennemskue dette kan svække et velfungerede samfund. Hvor vores selvbestemmelse, myndighed og frihed kommer under angreb, derfor skal vi have blik for de skadelige sociale mekanismer og fænomener, som de dystopiske kontrolmuligheder giver i fremtiden. Disse tiltage giver udfordringer for hele samfundet.
4. Hvad er forfatternes pointer omkring teknologien og de bagvedliggende forretningsmodeller betydning for individet og fællesskabet? - giv også gerne egne eksempler
Digitale teknologier kan misbruges og ødelægge det sociale fællesskab. Vi kan f.eks. gruppepresses til at tænke forkert. Gruppepres har altid eksisteret, men det er nemmere end nogensinde før at danne (store) grupper med digitale værktøjer (f.eks. facebook) og sprede ødelæggende budskaber.
5. Tekstens svar på digitale udfordringer er bl.a. (digital)dannelse / mydiggørelse. Hvad peger forfatterne på der skal til for at digital myndiggørelse kan udfoldes i undervisningen? / i skolen?
Frihed, lighed, broderskab - med andre ord : Anvend oplysningstidens idealer. Stil spørgsmåltegn, vær kritisk.
6. Hvad har du fået med dig i dag fra undervisningsforløb, didaktiske designprincipper samtale med dine kolleger mv. der peger på hvad du kan gøre for at bidrage til digital dannelse for dine elever?
Jeg fik reflekteret over det læste stof.
1. Hvad er den Politiske dagsorden omkring digitalisering i det hele taget og specifikt i undervisningssektoren, ifølge teksten? - hvilke indsatser er iværksat giv også gerne eksempler fra jeres institution/skole/virksomhed.
Det er ikke nok at, at uddannelsespolitkken siger, at vi skal tilegne os digitale færdigheder. Artiklen foreslår, at vi desuden lærer om etik, kritisk stillingstagen til de digitale værktøjer, og at kunne begå sig socialt i et digitalt miljø.
2. Hvad ønsker forfatterne at stille skarpt på? Gøre os klogere omkring digitalisering og uddannelse?
Artiklen ønsker at forsvare demokratiet og individets evne til at tænke selv og undgå negativ gruppepåvirkning. Danmark må ikke ende som et totalitært Kina eller Nordkorea. Det er det skrækscenarie, som artiklen prøver at fremmane.
Denne artikel har til formål:
1. At kaste et kritisk blik på digitaliseringsrevolutionen
og belyse nogle af de udfordringer
og negative konsekvenser, den
kan medføre.
2. At præsentere hensigten og grundprincipperne
i et nyligt startet projekt for
digital dannelse i grundskolen og på
ungdomsuddannelserne, Digital (Ud)
dannelse, som tager udgangspunkt i de
udfordringer og skadelige mekanismer og
fænomener, som digitaliseringen foranlediger
eller forstærker, med den målsætning
at modvirke dem gennem bevidstgørelse
og (digital) myndighed.
3. På baggrund af en fremstilling af den opmærksomhedsøkonomi,
digitaliseringen
har realiseret, såvel som dystopiske fremtidsscenarier,
teknologien muliggør, at
argumentere for, at oplysningsfilosofiske
dannelsesidealer om myndighed, selvbestemmelse
og demokrati ikke er forældede.
Tværtimod bør de danne normativ
ramme for indsatser for digital dannelse
i uddannelser generelt, så teknologioptimismen
ikke ender i en disruption af
demokrati og friheden selv.
3. Hvilke digitale udfordringer peger teksten på for: - brugerne? - et enkelte menneske? - den måde vi er sammen på som mennesker? - samfundet? - Inden for uddannelsesverdenen? - myndighed demokrati og individets dannelse og frigørelse
Koncentrationsbesvær, konstante forstyrrelser og stress på det individuelle plan. Mobilafhængighed med afsmitning af deling af og handel med private billeder uden samtykke. Mobning på afstand begge dele giver store sociale konsekvenser, der bringer den asociale mobbedynamik i spil. Samfundsplan hvor fakta-immune konspirationsteorier, løgne og Fake news er hvor man polariseringer venner og fjender, men det gør også at samfundsinformationen ikke når ud til hele samfundet og det bliver svært at gennemskue dette kan svække et velfungerede samfund. Hvor vores selvbestemmelse, myndighed og frihed kommer under angreb, derfor skal vi have blik for de skadelige sociale mekanismer og fænomener, som de dystopiske kontrolmuligheder giver i fremtiden. Disse tiltage giver udfordringer for hele samfundet.
4. Hvad er forfatternes pointer omkring teknologien og de bagvedliggende forretningsmodeller betydning for individet og fællesskabet? - giv også gerne egne eksempler
Digitale teknologier kan misbruges og ødelægge det sociale fællesskab. Vi kan f.eks. gruppepresses til at tænke forkert. Gruppepres har altid eksisteret, men det er nemmere end nogensinde før at danne (store) grupper med digitale værktøjer (f.eks. facebook) og sprede ødelæggende budskaber.
5. Tekstens svar på digitale udfordringer er bl.a. (digital)dannelse / mydiggørelse. Hvad peger forfatterne på der skal til for at digital myndiggørelse kan udfoldes i undervisningen? / i skolen?
Frihed, lighed, broderskab - med andre ord : Anvend oplysningstidens idealer. Stil spørgsmåltegn, vær kritisk.
Derfor skal
dannelse tilbage i uddannelsen. Og digital
dannelse bør have oplysningsidealerne som
et væsentlig og uomgængeligt normativt
element og stræbe efter dannelse af myndige,
kritisk tænkende individer med modet
til at bruge egen forstand - og til at yde
modstand mod undertrykkelse.
6. Hvad har du fået med dig i dag fra undervisningsforløb, didaktiske designprincipper samtale med dine kolleger mv. der peger på hvad du kan gøre for at bidrage til digital dannelse for dine elever?
Jeg fik reflekteret over det læste stof.
Comments
Post a Comment